Ikke just en hyldestberetning om British Airways

Vi fløj fra København den 17.6.2000 klokken 9.00 og ankom til Heathrow halvanden time senere. Vi cirkulerede lidt over London inden vi fik landingstilladelse, for som piloten meddelte, var der ret stort pres på lufthavnen på dette tidspunkt. Noget af en underdrivelse skulle vi snart finde ud af.

Vi blev ledt igennem lufthavnsområdet med bus til terminal 1, hvorfra de fleste BA-fly letter, og fik anvist pladser i flyet til Athen. Piloten bød velkommen og annoncerede at vi var nr. 43 på startlisten, så vi nok, i betragtning af den pressede situation, skulle væbne os med tålmodighed. En central computer, der overvågede flytrafikken i hele England var brudt sammen. Det var den forresten også for 14 dage siden!!!!!

1½ time senere meldte han sig igen og undskyldte ventetiden og måtte desværre indrømme, at vi vistnok stadig var sådan cirka nummer 40 på startlisten!

1 time efter takkede han atter for vor tålmodighed, men måtte desværre kundgøre, at vi ikke rigtig kravlede opad på startlisten, så i betragtning af ventetiden og den foranliggende rejsetid skulle kabinepersonalet skiftes ud, så de kunne overholde arbejdstidsreglerne.

En ny time gik og flere undskyldninger og desværre rykkede vi ikke rigtig på startlisten. Han havde nu opgivet at give os et nummer, men trøstede os med at sådan var situationen over hele England - hvor blev vi glade!!
Tiden var nu så fremskreden at også selve flymandskabet skulle skiftes.

Efter fem (5) timer undskyldte han atter for gud ved hvad gang og meddelte, at flyvningen var aflyst!!!!!!!!!!!!
Vi skulle blot hente vor bagage i terminalen og da vi bedt om at udfylde landingcard, anede vi for alvor uråd. Men flypersonalet vidste ikke hvad der nu skulle ske.

Det vidste de i "serviceskranken" hos BA efter vi havde kæmpet os frem til vor bagage og stået i kø foran skranken i en lille time. "Vi skulle blot forlade terminalen - der var ingen afgange"??????!!!!!!!?????
At vi var ekviperet i henhold til græske gennemsnitstemperaturer var sagen uvedkommende.

Hård presset af vrede rejsende og kaos i ankomsthallen, sagde de nødtvunget at vi jo kunne prøve at lave en reebooking i en anden "serviceskranke" på 3. sal i terminalen, men i betragtning af at der ikke gik nogen fly - en sandhed med modifikationer - ville vi være bedre tjent med at forlade terminalen. Og hvad så? - spurgte vi og fik et usikkert lidt nølende råd om, at vi jo kunne vende tilbage, når systemet fungerede igen - de osede langt væk af at deres største problem var at få os kværulanter skaffet af vejen. Vi mente det var rimeligt at BA sørgede for et hotelværelse, men det kunne der ikke være tale om, da hele miseren skyldtes 3. part og BA's forsikring derfor ikke dækkede strandede rejsende. Vi anførte, at service var det begreb, der trådte i stedet, når alle andre systemer ophørte. Det var personalet sådan set meget enige i - but company's orders!!

Op på 3. sal. Vi var ret hurtige for køen var kun på 250 meter i 3-4 geledder!!!!
I løbet af aftenen nåede den  enden af den 500 meter lange terminal og omkring midnatstid gik køen forbi os igen med mennesker, der kiggede den anden vej. I løbet af natten fyldtes terminalen totalt. Vel omkring 5-6000 mennesker. Og der var 3 mennesker i skranken til at betjene. Dvs klokken 23.30 meddelte de, at nu gik de hjem for at sove så de kunne være friske til at betjene os næste dag!!! Hvert 10. minut gjaldede højtalerne med opfordringer til at forlade terminalen og ringe til et nærmere angivet nummer. Langt de fleste havde mobiltelefoner og blev blot bekræftet i det uafvendelige resultat - det var selvfølgelig umuligt at komme igennem. Så stort set alle blev og fandt sig et transportbånd, en bagagevogn eller en stumtjener at sove på.

Næste dag den 18.6.2000 vågnede alle op til dåd og den kø der havde vendt bort fra skranken stod nu med ansigtet mod den. Ragnarok og junglekrig kunne starte. Alles kamp mod alle for at komme frem. Samtidig væltede nye strandede folk ind i terminalen sammen med de folk, der skulle nå et fly denne dag, hvor flysystemet atter fungerede.

Marianne kan bare det der med køkamp, så efter yderligere 5 timer fik hun valget mellem en overbooking på et fly samme eftermiddag eller en rebooking hos Olympic Airways næste dag. Hun valgte af gode grunde det sidste. Efter at have stået i kø i over 24 timer.

Alt hvad BA tilbød af service i løbet af natten var nogle tæpper, chokoladekiks og sodavand. Og for at føje spot til skade blev den sidste del at køen i terminalen - vel en 4-5000 mennesker korporligt smidt ud af terminalen den 18.6. for at dagens nye rejsende overhovedet kunne komme ind og nå deres fly.
English at its best.

Vel er BA billige - måske de billigste til Athen.
Men man skal ikke komme ud for uheld, for så kender dette flyselskab ikke til begreber som service eller ansvar. Enhver hytter sit og man er overladt til sig selv - helt og aldeles. OK vi er vant til at rejse selv og klarer os altid i den slags situationer. Men der stod grædende mødre med små børn og anede ikke deres levende råd. Et forældrepar skulle til Athen for at hente deres børn hos bedsteforældrene, som selv skulle flyve på ferie samme dag men ikke kunne komme af sted, da børnebørnene jo af gode grunde ikke kunne afhentes. Ordet kaos dækker ikke. Og den glatte venlighed BA's folk anvender samtidig med at man med et marketingssmil giver folk fingeren er næsten ikke til at bære.

Det er forunderligt på samme sommer at opleve engelsk og græsk kultur.
I England har man systemer, men når de bryder sammen er man rådvild, alt er kaos og intet fungerer.
I Grækenland er alt som udgangspunkt kaos, men med megen råben og skrigen får man alligevel tingene til at fungere.