Paros

 

 

 

De fleste byer på Paros er velholdte og gennemskæres af små smalle gyder, som imidlertid ikke afholder grækerne fra at kante sig igennem i både biler og andre motoriserede transportmidler. Samtidig dyrker man blomster, vi her på de nordligere himmelstrøg kun kender fra små potter.
Alle byer har ligeledes et strandområde.

Her er det Parikias udkant, som folk besøger dagen lang. Mest af turister samt husmødre og skolebørn.

Græske mænd tilbringer hellere tiden på en taverna, hvis man da ikke lige er i scorehumør.
Alle mulige og umulige transportmidler kan lejes. Og de fås i alle størrelser - men det gør dem ikke umiddelbart billigere at leje. Frederik kunne godt tænke sig en tur på denne 50 ccm.
Her ses en borgport fra den gamle borg Parikia oprindelig er opstået omkring.

Øen har gennem tiden haft flere herskere og er fra tid til anden terroriseret i forbindelse med plyndringstogter.  Nogle særligt barbariske stridsmænd har ved flere lejligheder dræbt og bortført det meste af befolkningen omkring Parikia.

Én af de mere kendte var Barbarossa.
I midten af den gamle borg lå ruinen af det gamle borgtårn, der ligeledes har været anvendt som ammunitionsdepot.

I borgens mure er der idag indrettet lejligheder. Flere af dem kan kun nås via trapper.
På Parikias strandpromedade ligger den ene taverna efter den anden. Helt traditionelt.

Det er imidlertid ikke altid lige vores smag, når en tavernakaprer klister sig på en uden for hans etablissement og med alle midler forsøger at lokke én indenfor.

Nogle kan dog denne kunst med humor og pli, hvorfor det ikke virker så anmassende. 
Et par kilometer udenfor Parikia ligger et nyopført vandland. Der er gratis adgang og vandgang i de forskellige pools, men liggestole skal lejes.

Der er også bar og cafeteria, som bestyres af et ungt par fra Australien.

Som det ses var der kun få gæster - herligt. Sæsonen var knapt begyndt og diskoteket, som anes øverst havde først premiere den sidste dag vi var der.
Den bedste aktivitet var dog de tre rutchebaner. Hertil skulle man købe et armbånd, men så kunne man rutche lige så tosset man ville. Man skulle dog passe på baghovet, når man kom ned i knækket. Frederik holder klog af skade hænderne bag hovedet.