Aliki

I Aliki boede vi på hotel Ostria i 4 dage.

Det var rigeligt, da byen er meget stille og rolig med et aktivitetsniveau i nærheden af zero.

Frederik og vi andre holdt fest for myggene den første nat på hotellet. Vi var det første hold turister den sommer og myggene må have glædet sig - men det varede kort for næste dag startede jagtsæsonen for græske myg og nætterne blev udholdelige. Også fordi hotellet fik sat nye ventilatorer i lofterne.
Aliki har nogle smukke solnedgange og det er lækkert at gå en lille aftentur i den kølige brise mens man samtidig udvælger den taverna man har lyst til at indtage aftensmåltidet på.
Som i alle græske byer ligger der også i Aliki små kapeller i byens kringlede sidegader.
Vue over byen. på den anden side af bakkedragene i baggrunden ligger Paros' flyveplads, hvorfor små inderigsfly af og til lægger an til landing ude over bugten.
Fra Aliki tog vi på knallert til et sted på Paros' sydkyst.  Chrysi - akti.

Her kunne man for ussel mammon leje sig til lidt skygge og en plasticbriks at ligge på.