Grækerne er ikke som andre folkeslag, de lidt over 11 mio. grækere har deres helt egen måde at håndtere dagligdagen og livet på. Men på trods af dette er de rigtig gode til at fornemme turisters hjælpeløse forsøg på at tale deres sprog og forstå fremmedes ønsker. Det følgende er en skønsom blanding af personlige oplevelser, indtryk fra "Kaptajn Corellis Mandolin", viden fra Gyldendals Encyklopædi tilsat tyvekoster fra andres hjemmesider. Som det vil fremgå er græsk adfærd og kultur meeeeget langt fra dansk og nedenstående er absolut ikke på trods af ironien udtryk for kritik af græsk sindelag og folkevid, men skal betragtes som en hyldest til autentiske mennesker, der har intakte værdier, deres meningers mod og tør være egne holdninger bekendt. Grækerne går ikke med på et hvilket som helst stunt for at tækkes turister, men alligevel er de stort set altid venlige og imødekommende overfor fremmede, hvilket man ikke altid kan sige om danskerne. Skulle man undtagelsesvis alligevel fornemme lidt tilbageholdenhed er det som regel mere pga. nervøsitet for ikke at forstå de fremmede, end det er fjendtlighed. På den anden side er der også en dobbelthed i græsk kultur, idet man ikke altid skal forveksle venlighed og imødekommenhed med fuld accept af situationer, handlemåder og optrin, der på grækerne kan virke besynderlige eller fremmede uden at de dog nødvendigvis føler sig kaldet til at give udtryk herfor. Omvendt kan man også opleve grækere udvise positiv interesse selv om der ikke ligger noget dybfølt i det. Så i Grækenland er der normalt altid på den side og på den anden side......en diversitet der kan være svær at forklare ....måske lidt lige som græske landskabsscenarier, der fra afstand ser meget smukke ud, men som efterhånden man nærmer sig kan forekomme mere eller mindre forsømte. Onde tunger påstår at græske vejrabatter aldrig bliver bløde pga. al den plasticemballage, der ligger og flyder.
En græker vil altid gerne hjælpe dig, men det er ikke sikkert at den hjælp du får er til nogen hjælp!
Som en kvindelig græsk-amerikaner i lufthavnen på Skiathos udtrykte det: "In Greece you get fifty percent information and fifty percent bullshit ....."
De hvide træstammer
Næsten alle træstammer og pæle i Grækenland er malet hvide. Det er hovedsagelig for at bekæmpe myrer, da der er blandet gift i malingen. Desuden ser det pænt ud, synes grækerne!
Rosenkransen
Rosenkransen, som de fleste græske mænd har i hånden, når de sidder udenfor en kafénion (lille café i Grækenland) har ingen religiøs betydning. Det er udelukkende for at slå tiden ihjel. Prøv at købe én selv. Den er faktisk sværere at håndtere, end det ser ud til.
Jernstængerne
Jernstængerne der stikker op fra taget, er der udelukkende med henblik på en senere udvidelse af huset. Og nej - det har intet at gøre med, at man ikke betaler ejendomsskat, så længe huset ikke er færdigbygget.
Men det er en god vandrehistorie for nordboere, som elsker det lidt dovensmarte image grækerne derved får!
At vente og at spise alene på en taverna i Grækenland
Sidder man alene på en taverna, kan det ske at tjeneren kommer og spørger hvor mange der skal spise. I Grækenland er det nemlig ret usandsynligt, at man spiser alene. Han eller hun antages derfor at vente på nogen. Tjeneren spørger undertiden hvad man vil have at drikke, det vil være uhøfligt og pågående af tjeneren at spørge, hvad man ønsker at spise, før alle er kommet. Dette har dog ændret sig på de større turiststeder og specielt i forhold til turister, men man kan stadig opleve det i de mindre landsbyer i Grækenland.
At betale kontant
Når grækerne går ud for at spise aftensmad, betaler de altid kontant. Ingen checks eller kreditkort! Og de har altid penge nok med til at betale for hele selskabet. I Grækenland anses det for ydmygende og derfor helt usandsynligt, at man ikke er i stand til at betale for alle. Kreditkort er ikke et almindeligt anerkendt betalingsmiddel i forretninger. Man skal derfor altid have kontanter på sig. Har man en græsk konto, kan man få et cashcard, men så skal man kunne betjene bankernes automater på græsk og det er ikke lige nemt for en ikke græskkyndig.
De fleste grækere er ærgerlige over at være gået over til euro, som har betydet stigende priser. Som dansker kan man score et billigt point når man forklarer, at danskerne stemte nej til euroen. Det har de respekt for og man kan få anerkendende blikke, men de forstår ikke hvordan vi stadig kan være medlem af EU, når vi ikke følger "reglerne". Der må være et eller andet de græske politikere har glemt at fortælle befolkningen.....eller spørge dem om!!
Huslån
Huse, der ikke er bygget færdige endnu, ses overalt i Grækenland. Grækerne bygger nemlig kun den størrelse hus, som de har behov for LIGE HER OG NU, og bygger så ud, hvis det bliver aktuelt. Det kan se ud som om grækerne konstant bygger huse - og det gør de faktisk også. De fleste græske forældre bygger et hus til hver af deres døtre, men ikke til deres sønner (de bliver jo gift med en pige, som får et hus af hendes forældre). Ofte er det også døtrene, der arver efter forældrene eller bedsteforældrene.
Det græske socialvæsen
Det græske socialvæsen (IKA) er stadig under udvikling. Hvis en græker har finansielle problemer, vil han først spørge sin allernærmeste familie om hjælp. Familien vil uden videre låne ham pengene, og det er nu et spørgsmål om ære at betale lånet tilbage. Hvis man skal have en opholdstilladelse, hvilket er nødvendigt, hvis man ønsker at købe et indregistreret transportmiddel, skal man ud over at have en fast adresse i Grækenland og et tax-number, underskrive et statement, der garanterer, at man er god for 10.000€ hvilket skulle minimere sandsynligheden for, at man vil belaste det græske socialvæsen.
De græske toiletter
Man kan undre sig og man kan væmmes over standarden af de græske offentlige toiletter. En delvis forklaring kan være, at en græker meget sjældent selv anvender et offentligt toilet, eller sågar toilettet på en taverna, da han vil gøre meget for kun at benytte sit eget. Derfor er standarden på de græske toiletter faktisk kun et problem for turisterne!
Toiletter på nyere restauranter, lufthavne og andre offentlige som private bygninger holder dog en vis international standard.
Græske mænd på kafénion (café)
Man kan få det indtryk, at græske mænd altid sidder på kafénion og drikker. De sidder der også ofte, men altså ikke altid, og 
sjældent ret lang tid ad gangen. Det gør man simpelthen ikke på traditionelle græske træstole med flettet sæde, der er tilpasset barnenumser. For det meste sidder mændene der kun så lang tid, som det tager at drikke en kop græsk kaffe, hvilket omtrent er den samme tid, det tager at høre, hvad der er sket i løbet af dagen, eller for at få en aftale med den lokale elektriker eller murer. Der er intet i vejen for, at kvinderne også kan gå på kafénion, men for det meste gider de ikke, og desuden kommer manden jo hjem og fortæller dem den sidste sladder alligevel! For ca. 20 år siden var der altid mindst to kafénions i en landsby, hvor lille den så end var, men de var malet i forskellige farver. Farverne viste hvilket politisk parti, ejerne hældede mest til. På den måde undgik man politiske diskussioner. Ret så praktisk! Dette fænomen findes stadig, men bliver sværere og sværere at finde, da flere og flere grækere bekymrer sig mindre og mindre om politik. Fra tid til anden kan man dog løbe ind i et højtrystet skænderi, hvor man fornemmer det kun er tilfældigheder der ikke udløser et korporligt slagsmål, men det sker aldrig og kombattanterne er lige gode venner eller det modsatte bagefter.
Tyveri
Tyveri er meget meget sjældent i Grækenland. Det anses for ydmygende at stjæle andres ting eller penge. Men det er helt i orden at snyde folk en lille smule - specielt hvis man ikke kan lide den person, man snyder. Man kommer således sjældent ud for at have betalt for lidt for en vare eller en ydelse. Én af vore venner har en taverna og en kæmpe fladskærm hængende så gæsterne kan følge EM, OL, VM osv. primært store sportsbegivenheder. På spørgsmålet om han ikke er bange for tyveri, ryster han blot på hovedet og siger: "Hvor skulle de komme den hen?" Alle kender jo alle og alle ved hvad der sker i byen, som bevares er en lille havneby på en mindre ø. På GoogleEarth er Skopelos registreret med niveau 0 kriminalitet.
Ligger man på stranden, kan man godt opleve at fremmede drenge kommer og låner ens badebold eller gummibåd, men de bringer den altid tilbage.
De græske præster
Man ser de græske præster - eller "pappas", som de kaldes - overalt. Man kan slet ikke undgå at se dem, når de kommer gående i deres lange sorte kjoler og høje hatte. Det er ikke, fordi de er tvunget til at gå klædt sådan. Det er bare praktisk, at man altid kan se, at nu kommer præsten, for hans optræden er som en ganske almindelig grækers adfærd. Præsterne kan gifte sig og få børn, ganske som præsterne i den lutheranske kirke. Dog ser man aldrig en kvindelig præst. Ikke fordi det ikke er muligt, men der er bare ikke tradition for, at kvinder bliver præster. Præsterne indgår i det daglige liv i Grækenland og man kan bestille en præst til at velsigne ens nye båd, bil eller motorcykel, hvis man har behov herfor.
At betale for sin liggestol.
På de fleste strande må man betale for at benytte liggestole og parasoller. Hvis man tror, at det er grækere, der prøver at snyde turisterne, er man helt forkert på den. Det er faktisk et job i Grækenland at "have en strand". Man skal søge kommunen om det stykke strand (og det skal gøres hvert år), og får man tildelt et stykke strand, skal man faktisk betale for at sætte sine egne liggestole og parasoller op. I hele sæsonen er denne mand så ansvarlig for, at hans stykke strand bliver holdt rent og ordentligt. Prisen for liggestol og parasol varierer alt efter, hvor stranden ligger og hvilke faciliteter, såsom taverna, toiletter og brusere, der findes. Det græske turistpoliti kontrollerer regelmæssigt alle ”strandejere”.
Græsk GMT-tid
Når man er i Grækenland, må man leve med GMT-tid, som i dette tilfælde er en forkortelse for "Græsk Måske Tid". Grækerne har en hel anden holdning til tid end f.eks. danskerne. Når der står, at bussen kommer kl. 10.30, betyder det at bussen nok kommer mellem 10 og 11. Det kommer helt an på trafikken, og på hvor mange bekendte chaufføren møder undervejs, samt mange andre små ting. Eller også får du at vide, at bussen kommer EFTER kl. 16! Så har han nemlig ikke lovet for meget. Grækerne lever ikke efter uret. Grækerne har også en anden mening end vi, om hvornår det er morgen, middag og aften. I Grækenland siger man godmorgen indtil kl. 12 middag. Hvis man skal mødes med en græker om eftermiddagen, vil det tidligste der menes være kl. 18. Aftensmaden indtages ikke tidligere end kl. 21. Det er ikke spor usædvanligt eller uhøfligt at ringe til en græker kl. 22 om aftenen. Men siestaen mellem kl. 15 og 18 er næsten "hellig". Det vil være meget usædvanligt og uhøfligt at forstyrre i dette tidsrum.
Aftaler der involverer dage, uger eller måneder er lige så usikre. Undertegnede har købt en motorcykel i Grækenland, men har her 2 år efter stadig ikke modtaget hverken registreringspapirer eller nummerplade fra forhandleren. Hver gang jeg kontakter ham undskylder han mange gange, kommer med en i flg. ham selv god forklaring og lover at alt vil være i orden næste onsdag. Onsdagen oprinder altid, men papirer og nummerplade er der ikke skyggen af. Historien er langt fra slut og vil løbende blive fulgt op her på siden......
At besøge en græsk kirke eller et græsk kloster
Hvis man gerne vil ind i en græsk kirke eller et græsk kloster, for at se hvordan der ser ud, må man være klædt på til det. Det anses for meget uanstændigt at gå ind i en kirke, hvis ikke både skuldre og knæ er tildækkede. Dette gælder for både mænd og kvinder. Så hvis man som turist ønsker at optræde høfligt mod det land man besøger, så klæder man sig ordentligt på! Lidt anderledes forholder det sig i små kirker på landet. Der er mange af dem og man kan roligt gå ind, bede en bøn og købe et vokslys i sine bermudashorts og Brøndbybluse uden at nogen rynker på næsen af det. Dog bør man lade fodbolden blive ude.
Inviteret ud af en græker
Hvis en græker inviterer dig ud til middag eller til en drink, prøv da ALDRIG at betale eller bare at dele regningen med ham, som vi så ofte gør her i Danmark. Lad følgende lille historie illustrere dette: Nogle turister ønskede at være rare mod deres vært efter en dejlig aften på en taverna, og de snuppede regningen ud af hånden på ham og betalte den. Aldrig har et venskab været så tæt på at gå i stykker, og grækeren var mere flov end vi danskere nogensinde vil være i stand til at forestille os. Grækerne opfatter en sådan handling som mistillid til hans betalingsevne og ikke som en venlig gestus.
Inviteret til et græsk hjem
Hvis man bliver inviteret hjem til en græker, skal man huske at have noget med til værten/værtinden - ganske som her i Danmark. Blomster eller chokolade er det mest almindelige. Hvis anledningen er en navnedag (det svarer til fødselsdag her i Danmark), må man selvfølgelig have en gave med, som man giver, når man kommer. Gaven vil derefter blive lagt på et gavebord sammen med de øvrige gaver - alle uåbnede. Grækerne åbner først deres gaver, når alle gæsterne er gået. Hvis han eller hun bliver skuffet over en gave, behøver de ikke at vise en masse taknemmelighed, som de slet ikke føler. På en måde en ret praktisk tradition.
Drikkepenge
Selv om der står på skiltene i Grækenland - ganske som her i Danmark - at drikkepenge er inkluderet i prisen, er det normalt at give drikkepenge, hvis man ellers er tilfreds med den service, man har fået. At give omkring 10% vil være passende. Man skal nemlig heller ikke give for meget i drikkepenge, det blev tidligere betragtet som lettere arrogance og forsøg på ydmygelse. I dag er jeg ikke så sikker, men den taverna og de tjenere, man kender godt bør man ikke forgylde - det distancerer en som gæst. Man skal ikke tro at man får en dårligere betjening, hvis man ikke giver store drikkepenge. Sådan er grækerne normalt ikke og et opfølgende spørgsmål efter store drikkepenge om hvor man kommer fra, er ikke nødvendigvis et udtryk for taknemmelighed eller interesse for ens person, men nok mere en mulighed for at kategorisere klovnen. 
Trafikken
I Grækenland er trafikken kaotisk og intens. Man har godt nok trafikregler som alle andre steder, men man løser altid trafikale problemer efter et fornuftsprincip, som man efterhånden lærer at tilegne sig. Fx at bil nr. 2 eller 3 dytter af bil nr. 1 i samme nanosekund et trafiklys skifter fra rød eller gul til grøn. Når især taxier nedlader sig til at holde for rødt foregår det konsekvent således at ½ delen af bilen står inde i forgængerfeltet, det er ikke for at provokere fodgængerne - sådan er det bare. Fodgængere blander sig omvendt uden videre i strømmen af motorkøretøjer og afventer bestemt ikke grønt lys, men er sig meget bevidste om eget ansvar i handlemåden. Motorcykler og scootere zig zag'er med dødsforagt mellem alle andre. Om man har nummerplade på eller ej forekommer lidt ligegyldigt ligesom ramponeringsgrad og manglende køreevne i mange tilfælde ville havde udløst skrotningshonorar for mange år siden i Danmark.
Den trafikale holdning er en balancegang mellem det hensynsløse og det imødekommende. Fx parkerer man rask væk på fortove, gadehjørner og i fodgængerfelter. Kører man omvendt i højre bane på en 6 sporet vej og skal til venstre ved næste kryds, blinker man bare og begynder at trække ud til venstre, det respekteres!
At køre motorcykel i Grækenland
I Grækenland er man ved at justere færdselslovene efter fælles europæisk standard. Når man i Grækenland er ved at....betyder det, at der er et godt stykke vej endnu. Hjelm er obligatorisk og der er da nok også 10-20 % af motorcyklister, der 
efterkommer dette. For nogle få år siden kunne man leje en motorcykel uden at have nogen som helst færdighedsmæssig baggrund og dokumentation for at kunne føre en sådan. Hvis en udlejer var meget emsig kunne man stikke ham et sæsonkort til Tivoli eller en brugsanvisning på en neglesaks og bilde ham ind at det var et lokalt kørekort i Danmark. Den går ikke mere, idet udlejeren pålægges klækkelige bøder, hvis der sker en ulykke og lejeren ikke har noget gyldigt motorcykelkort. Hvis udlejeren ikke medgiver hjelme får han også en bøde. Reglen om at kunne færdes på en "ca." 45-knallert når man har et kørekort til bil, gælder ikke i Grækenland. På landet - øerne - ser man ofte biler og motorcykler køre med hjemmelavede nummerplader eller helt uden - det vides ikke med bestemthed hvorfor politiet ikke griber ind. Har man parkeret rigtig meget ulovligt dytter politiet med deres sirener og afventer at den formastelige kommer løbende og fjerner bilen. Faktisk bliver de siddende ret længe og venter idet de intensiverer brugen af alarmen og først efter at have givet den hele armen mister de tålmodigheden og skriver en bøde ud. Færdselspolitiet forekommer en dansker godt integreret i dagliglivet ligesom præster. Det er ikke som i Danmark, hvor politi og parkeringsvagter sætter en ære i at uddele dummebøder. En familie på 4-5 personer inkl. kat og hund kan ofte iagttages kørende på én motorcykel. Alle i Grækenland kører på tohjulede - klimaet er til det. I bjergrige egne skal man ikke leje motorcykler på under 100 cm3, de har simpelthen ikke kræfter nok til at komme op i bjergene. Det er fornuftigt at orientere sig om hvor meget af teknikken der virker på motorkøretøjet inden man begiver sig ud i trafikken. At finde et køretøj hvor alt tilsyneladende virker bør anspore til forsigtig kørsel, da det normalt kun er et spørgsmål om tid inden man finder fejlene.
At købe motorcykel i Grækenland - en lidelseshistorie
Fortjener en side for sig selv. Læs den hvis du tør, ikke for sarte sjæle!
At købe eller sælge køretøjer i Grækenland - formelt set!
Hvad kræves hvis intet går galt, hvilket jo altså noget normalt gør....
Om at sejle med færger
På området foran det sted hvor færgen formodes at ville lægge til - kontrollér med billetbureauet, for dette er ofte afhængigt af vejr-, vind- og strømforhold og kaptajnens humør - henkaster man sin motorcykel eller bil i det kaos, der efterhånden opstår. Der er stort set aldrig opmarchbåse og selv om der er det, er det ikke sikkert man respekterer disse.
Når færgen så er kommet begynder halvdelen af dem at grovfløjte på de til uniformen hørende obligatoriske trillefløjter, som åbenbart stadig er et et anerkendt trafikreguleringsværktøj. Der køres af gode grunde først fra borde, det kan tage en rum tid, for grækerne generer sig ikke for at stoppe på eller umiddelbart efter nedkørselsrampen for at lade passagererne, der er gået i land stige ind i bilen. Så må de efterfølgende jo bare vente. Når de ankommende har fået kysset og krammet og har forladt havneområdet, begynder kampen om at komme ombord.
Færgeselskabet og havnepolitiet placerer i fællesskab 5-7 mand på molen eller kajen som hver har deres mening om hvordan bilisterne skal køre ombord. Man skal blot vælge den der ser mest troværdig ud og følge hans anvisninger eller trillefløjte og give pokker i at de andre brokker sig vildt og inderligt over ens manglende intelligens, køreevner og respekt for deres anvisninger. Vælg ham med den hvideste uniform, han er som regel "mest" og har beføjelser til at sætte de andre på plads. Normalt skal man bakke ombord - det der med at køre ind i en ende og ud i den anden, kender grækerne ikke. Dette kan være problematisk når færgens rampe nærmest har en vinkel på 45o i forhold til landjorden. Men så har en af dem uden uniform et langt galvaniseret vandrør, som han stikker ind i bilens udstødningsrør og løfter op med en kraft, der enten bøjer lydpotten eller knækker den dér hvor der er en lille antydning af rust. Kvinder i hvide uniformer tjekker mest billetter. Kvinder i Grækenland udøver primært autoritet i hjemmet ikke så meget i det offentlige rum, så er der mest for at billettere.
På nogle færger bør man ikke have lakeret sin bil for nylig, da der så ikke er plads til den på vogndækket - at måtte kravle ud gennem et vindue ses stadig. Det kan hænde at man skal skifte færge undervejs - spørg om dette, for det fremgår ikke af billetten og det annonceres undertiden kun på græsk i højttaleren. Selv om det skulle blive annonceret på engelsk er man ikke bedre stillet for det er alligevel med en accent, en automatik og en hastighed der sammen med højttalernes metalliske skratten alligevel gør, at man ikke forstår en lyd.
Ungdommen
Børn og unge mennesker i Grækenland er lige så støjende og råbende som alle andre steder. Men de har endnu en reminiscens af den ærbødighed og ydmyghed overfor voksne som vi kendte til i Danmark for et halvt århundrede siden. Man kan trygt henvende sig til en flok højrøstede teenagere og spørge om vej eller på anden vis søge hjælp, de skal nok gøre deres bedste for at hjælpe en. Man får ikke bare fingeren! En flok unge mennesker kan på samme måde sagtens sidde og drikke sig en lille skævert på i tipory, men stemningen bliver altid mere fornøjelig og levende aldrig grænseoverskridende og lallende.
De erhvervsduelige eller -aktive.
Grækerne er i al almindelighed åbne, gæstfri og hjælpsomme. Livet foregår for det meste udendørs, men man bliver også ofte budt indenfor, specielt på landet. Hjælpsomhed og god kontakt værdsættes højere end diskretion og tilbageholdenhed. Både voksne og børn kommunikerer højlydt i det åbne rum også mellem huse, når kvinder skal fortælle naboen noget. Grækerne sætter ærlighed højt og på mange af øerne er kriminaliteten lig nul. Selvfølgelig kan man da blive snydt med penge eller på anden vis, men det er i småtingsafdelingen og må vel nærmest karakteriseres som utilsløret pågåenhed eller forsøg på at skaffe kunder og kapital i butikken eller tavernaen. Den illegale indvandring i visse egne af landet har dog nogle steder skabt en lidt kraftigere skepsis over for fremmede, men så kundgør man blot sin nationalitet, det har givet danskerne nogle billige points efter muhammedkrisen, da grækerne generelt ikke bryder sig meget om tyrkerne blandt andet pga. Cypernkonflikten. .
Åbnings- og lukketider er flydende og køre- og sejlplaner overholdes ikke altid, hvorfor man skal huske at spørge jævnligt om der er ændringer. Generelt kan det betale sig at finde den ansvarlige i alle forhold, så kan man normalt tale sig til rette og få det man ønsker.
Mange grækere mener selv, der er for mange erhvervsduelige, som ikke er aktive og at den dovenskab, som også er en del af kulturen - især i provinsen - er en skændsel for landet og dets muligheder for at komme i den europæiske superliga.
Et par gode adfærdsregler
Nogle tegn kræver speciel opmærksomhed - hvis man løfter hovedet eller blot øjenbrynene, betyder det klart NEJ. Det er et klarere tegn end når vi ryster på hovedet fra side til side. Specielt når man afviser sælgende eller tiggende sigøjnere, som der er mange af i de store byer, bruges dette NEJ på en bestemt måde.
I Grækenland skal man også være forsigtig med at signaler 5 (fem) med fingrene. En flad hånd rakt frem med spredte fingre er en grov fornærmelse "muntza" nærmest som vi rækker tunge ad folk.
Om græske kvinder.
Officielt er der ligestilling mellem kønnene, men kvinderne får stadig mindre i løn end mændene.
Omkring 40% af de græske kvinder har eget job. Teoretisk kan de indkaldes for at aftjene værnepligt, men i virkeligheden er alle kvinder i det græske forsvar frivillige, og de synes at være tilfredse med tingenes tilstand.
Hvis et græsk par bliver skilt, deles alle ejendele ligeligt imellem dem.
I dag kan en græsk kvinde beholde sit pigenavn, når hun bliver gift.
I dag får græske kvinder kun halvt så mange børn som i tiden før 2. verdenskrig. Fødselstallet i Grækenland er det næstlaveste i Europa. Italien har det laveste fødselstal.
Siden 1982 har det været muligt at blive borgerligt viet. Dog bliver 95% stadig viet i en kirke.Arrangerede ægteskaber er forbudt ved lov. Det samme er medgift. Men der ses stadig eksempler på begge dele.
Gennemsnitslevealderen for en græske kvinde er 80 år. Gennemsnitslevealderen for en græsk mand er 75 år.
Hvor vi i Danmark forklarer mænds lavere levealder end kvinders med arbejdsbyrde og livsstil, er den almindelige græske vittighed, at græske mænd er meget mere følsomme end kvinder. Hvis nogen er i tvivl, vil svaret være: "Har du nogensinde været på en græsk kirkegård? Prøv der at tælle, hvor mange kvinder, der sørger over deres afdøde mænd, sammenholdt med antallet af mænd, der sørger over deres afdøde koner". Som alle andre steder, er det også i Grækenland sjældent, at en mand går på kirkegården. Det er altid enker og døtre af afdøde forældre, der besøger kirkegårdene. Mænd foretrækker at sørge i en kafénion (lille græsk café) over et glas raki.